MUS-Lejr
Skal dine små spejdere ikke være med til at finde vikingeskatten i Ny-Hedeby i bededagsweekenden ?
Fredag Den 26. april kl. 19.00 (lige efter aftensmadstid) slår vi dørene op for endnu en STEVNINGMUS-LEJR i Ny-Hedeby. Denne aften indkvarterer vi os på sovesalen, og hygger lidt.
Lørdag morgen byder vi på morgenmad, vikingeaktiviteter, frokost, flere vikingeaktiviteter, aftensmad, hygge og sidst men ikke mindst en god nats søvn i egen sovepose, på en af vores komfortable madrasser.
Søndag morgen, lige efter morgenmaden tager vi på skattejagt og finder den store vikingeskat der er gemt et sted i Ny-Hedeby. Når klokken bliver henad 11.00 er de små spejdere trætte, og vil gerne hjem. Borgerne derimod kaster sig over planlægning af nye og spændende oplevelser i Ny-Hedeby.
Desværre er vores tilmeldingssystem i øjeblikket ikke færdigudviklet, så tilmeldinger bliver nødt til at foregå på mail til: borger@stevninghus.dk. Vi beklager dette, og lover at du må få en ekstra kop kaffe til hvert af ledermøderne på lejren.
Lejrpris inkl. indendørs overnatning og måltider. Kr.: 275.-