De frivillige på Stevninghus Spejdercenter bliver kaldt borgere.
Da man til korpslejren i 1969 byggede vikingehuse ud over området omkring Stevninghus, spirede samtidig ideen om at lave et arkæologisk forsøgsprojekt.
Dette har siden udviklet sig til det Stevninghus der findes i dag hvor de frivillige blandt andet stadig bruger en hel del tid på arbejdet med vikingelandsbyen Ny Hedeby, hvor husene er bygget efter udgravninger fra det oprindelige Hedeby, der i dag er at finde i Slesvig.
Vikingebyen er bygget i hånden af de frivillige og bliver brugt til mange af de aktiviteter der foregår på Stevninghus Spejdercenter
Som Borger på Stevninghus spejdercenter er man en del af et fælleskab der arbejder med mange forskellige opgaver hele året.
Er man til de traditionelle spejderaktiviteter, er det muligt at være en aktiv del af et aktivitetsteam der blandt andet laver MUS lejr for de mindste spejdere og diverse kurser for tropsspejdere.
Hvis man er mere for at bruge sine hænder til at lave diverse håndværksopgaver, er der rig mulighed for at hjælpe de fastansatte på Stevninghus med at holde centerets arealer og bygninger ved lige.
Slutteligt er der for de historisk interesserede mulighed for at prøve at arbejde med vikingeaktiviteter i alle mulige udformninger.
Vores aktiviteter omhandlende vikinger spænder helt fra madlavning, over lertøj til bygning og vedligholdelse af vikingehusene.
Er man interesseret i at høre mere om hvad man laver som frivillig på Stevninghus Spejdercenter, er man altid mere end velkommen til at kontakte os
Mailadresse til Stevninghus Borgerforening: borger@stevninghus.dk
Ellers kan vi kontaktes på Facebook
Stevninghus
Spejdercenter